Livø har været beboet i lige siden stenalderen, der er bl.a. fundet flinteredskaber, rav og resterne af en lerklinet hytte. 

1157-1536 tilhørte Livø Vitskøl Kloster som en foræring af Valdemar den Store. 

 
Fra 1600 - 1700-tallet var der to gårde på Livø, der blev drevet af fæstebønder. 

I begyndelsen af 1700-tallet skænkede Frederik IV og dronning Louise et lille kapel til øens beboere. Det var kun 3 meter bredt men overdådigt udsmykket.

 
1911 overtog "Den Kellerske Anstalt" øen. Den blev et sted, hvor åndssvage og ofte kriminelle mænd blev holdt fanget. De kunne gå frit rundt på øen, hvor de skulle passe landbrug, skov, mejeri og værksteder. 

 
Flere forsøgte at flygte, hvilket oftest havde en uheldig udgang. På den tid havde Livø 200 beboere, hvor halvdelen var de "åndssvage"  og den anden halvdel bestod af ansatte og deres familier. De hvide huse med de røde tage, som man i dag kan se på øen, stammer fra denne periode.

En lille udstilling fra denne periode kan ses i en separat bygning på øen. 

I dag ejes Livø af
Skov & Naturstyrelsen